onsdag den 11. juli 2012

Læsø

Efter flere dage med opkast/feber/mega hovedpine hos Fidusen og jeg, trængte vi til virkelig at slappe af, og vores gode venner havde inviteret os til at besøge dem i deres sommerhus på Læsø, en årlig tradition. Så afsted med os!

Læsø tilbyder masser af skønne ting, og der er ting vi skal gøre når vi er der, uanset vi har set eller gjort der før :). Fx saltsyderiet, hvor vi køber så meget salt vi kan slæbe, og spiser pandekager...

Så er der Miks marked... Det blev vores første besøg, for uanset facaden udadtil, så måtte der da være nogle lækkerier at komme efter inde...

Men nej... Vi måtte gå ret skuffede derfra! Der var en masse bras, og ingen fede retroting - og priserne var ALT for høje.

Så var onsdagsmarkedet i "hovedstaden" Byrum straks meget hyggeligere, ikke fordi vi købte noget, men vejret var skønt, og vi fik lækre grillpølser på plænen :)

Derudover blev der slappet af på øen, nydt roen, maden, vandet og udsigten, fra terrassen eller vandkanten.

 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar