torsdag den 19. juli 2012

"Der er ikke et øje tørt"...

...nærmest skreg hun da overloggeren startede og spandt som en lille kattekilling :)

Jeg har, som før fortalt, en veninde som bare kan det der med at sy! I foråret spurgte hun mig om jeg ikke ville med på sykursus... Men jeg synes måske ikke lige mine evner rækker... Til gengæld ville jeg vildt gerne på kursus hos hende - og det var så igår.

Mig og en anden veninde kørte fuld af forventning og med store planer om 80'er shorts, pippi-kjoler, bluser med raglanærmer og suttesnore og lidt mad til Odense. Her ventede den skrappe lærerinde, som lærte os om mønstertegning, udklipning, isætning af nåle og andre sytekninske ting, for vi ville jo bare gerne lære det på den RIGTIGE måde!

Vi fik hver især et færdigt produkt med hjem, 80'shorts til fidusen, og min veninde en kjole til hendes Pippi :). Men selvfølgelig også en masse i bagagen til fremtidige produktioner, og lidt halvfærdige ideer.

Og så kom min "nye" brugte overlogger i brug. Jeg har købt den brugt af en ældre nabo til mine forældre - og nok er den fra da ruder konge var knægt, men den kørte jo som en drøm efter et par justeringer og trådning. Så nu er det bare med at komme igang :)

Projekt - 80'er - shorts
De færdige projekter - og der var ikke et øje tørt :)
 
 

Et smugkig i skuffen med tråd i alle regnbuens farver, den med alle de fine stoffer, og billeder af min nye ven, overloggeren, og fadet med godter ( i den forbindelse vil jeg gerne anbefale den hvide chokolade fra Linds, stracciatella :))

2 kommentarer:

  1. Fantastisk! Du er jo et naturtalent og så har du en overlocker....heldige dig:-)
    K.h.
    Christina

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det var et fund, den overlever - 200 kr og så en masse mønstre, stof, tråd og jeg skal komme efter dig med i prisen. Og naturalieydelser er jeg nok næppe, men jeg er nu godt til freds med 80'er shortsen :)

      Slet