lørdag den 29. september 2012

søndag den 23. september 2012

Skøn weekend

Igår faddertræf hos os, for mit skønne fadder-barn Agnes. 11 voksne og 6 børn i alderen 14 dage -7 år, til sammenskudsgilde med masser af lækkerier. Vejret var jo ikke det bedste, men vi nød det nu alligevel mellem bygerne, og så ellers inden døre, men gang i den på alle planer.

Man ved det har været en god dag og aften, når glassene, tallerknerne, fadene og skålene er tomme når gæsterne er gået hjem :)

Idag drog mig og fidusen så ud i verden på loppe-tur hos dem her . Fidusen fik lidt biler, for det begynder han nemlig at snakke meget om nu, og så hev jeg den her med hjem :)

Det blir nok til en bænk/opbevaring, med pude på toppen til Fidusens nye værelse - jeg må igang :)

Og så sluttede vi turen af med at forelske os i denne lille fyr - som det nu blir katten i huset, der bestemmer om han må flytte ind...

 

mandag den 17. september 2012

Min første Give-away (og hvilken en :))

Da jeg blev gravid, blev jeg for alvor opmærksom på, hvor meget skidt vi egentlig udsætter vores krop for. Jeg prøvede mange forskellige produkter, og blev stort set lige skuffet hver gang - det var som om at, hvis det skulle være godt for mig (og baby) så duede det bare ikke rigtig til fx håret... Efter jeg havde født, begyndte min frisør så at føre disse produkter - Ingredien

De er dansk producerede, og udviklet af Frisør Jan P. Eskildsen, en mand der virkelig er engageret og passioneret omkring det at lave ufarlige produkter. Jeg var til et foredrag med ham i foråret, underholdt fra jeg kom til jeg gik, og samtidig fik jeg en masse viden om både produkter og kemien bag. Jeg er ret sikker på, at man kan få alt der er behov for til hår, og lidt til, og så med god samvittighed.

Jeg bruger selv produkterne, shampoo, conditioner, curlcream og en lækker funny dust :), og jeg ælsker dem! Jeg deler min kærlighed til disse produkter så tit jeg kan, og tænkte derfor at I ikke skulle snydes. Så jeg skrev en mail til Jan, om de mon havde lyst til at sponsorere lidt godt til min første give-away. Det havde de, og igår fik jeg så en kasse fyldt med lækre sager, som nu kan blive jeres :)

Der er 3 præmier

1. Præmien er shampoo, conditioner og en kur til fint/skadet hår

2.præmien er en curl cream og heat-away spray

3. præmien er en voks

 

Reglerne for deltagelse er:

  • 1 lod får man, hvis er/bliver fast læser og lægger en kommentar til indlægget
  • 1 lod får man, hvis man deler indlægget på sin blog (brug det øverste billede)

Du kan altså få 2 lodder max. - præmierne trækkes d. 1/10. Håber I vil deltage, dele og nyde Jans skønne produkter.

 

torsdag den 13. september 2012

Blommer

Har været på blommerov i naboens have :) - hvad skal jeg lave med alle dem?

onsdag den 12. september 2012

Hjemme igen

Hold nu op en forlænget weekend jeg har haft.

Jeg vil tilbage til Riva di Solto, engang. Den skønneste lille landsby, som oser af stemning og glæde, lige på bredden af Lago d'Iseo - I låve it! Ingen stress og jag, dejlig natur og lækker mad. Kan man mon ønske sig mere?

Jeg var afsted med 3 skønne kolleger, den ene er ejer af den skønne lejlighed vi boede i, og hvilken tur. Der blev ikke sparet på oplevelser, nydelse, høj puls, og ikke mindst GRIN!

Inden vi overhovedet ankom måtte pulsen gevaldigt op, fordi vejen pludselig var spærret, og vi måtte forsøge os i bjergene, hvilket ikke var den bedste cocktail med køresyge passagere, og den italienske mafia lurende lige om hjørnet :). Men en tur vi allerede næste morgen grinede høj og længe af - og det vil vi nok gøre flere gange.

Flere gange var pulsen på sit højeste for flere af de delegerede, vi var involveret i både tvtransmiteret cykelløb, hollandske storsmugleres slægtninge, nøglen der blev væk og derfor tidspress, og nær-død-oplevelser pga lakridsspiseri :) - hold op hvor har vi grinet!

Vi har badet i tagteressens pool, med udsigt over søen, byerne og bjergene, vi har været på det lille lokale marked og købt ind af de gode ting der ku anbefales af hende den nærmest lokale, vi er gået amok i supermarkeder, over pasta, tomater og frisk pesto, vi har spist lækre sager (længere billedserie følger :)) og oplevet de lokale afholde middelalderfestdag i stor stil. Når min kollega hele tiden siger, "jeg ælsker det her sted" - så forstår jeg hende i den grad, en stor forelskelse er under opsejling. Vi håber alle,at vi står til genvalg næste gang der samles ind til tur.

 
Kan man blive træt af den her udsigt ?
Jeg ælsker italiensk mad - punktum!
Tak for en fantastisk tur :)

 

torsdag den 6. september 2012

Lidt kreativ inden afgang :)

I aften flyver jeg til Milano med nogle gode kolleger/veninder. Det blir så fedt, men også lidt slemt at være væk fra fidusen i 3 dage, det har jeg aldrig ret før...

Men her inden afgang nåede jeg lige lidt kreativt, som ikke krævede symaskinen, den er nemlig gemt lidt væk fordi der er elektrikere igang på 1.salen. Men i stedet denne Hay-look-allike bordskåner, til en veninde :)