tirsdag den 31. juli 2012

Ferie

Danmark er dejlig når det rigtig er sommer - og vi har nydt den sidste uge herhjemme med besøg af mine forældre, min bror og nevø. Vejret har jo været helt fantastisk, så vi har både været ved vandet og nydt solen i egen have og Birkegårdens :)

 
Da det så blev lidt koldere blev der tid til et par enkelte glas marmelade, og lidt agurkesalat, vi drukner snart i agurker :). Og sørme om jeg ikke idag fik lov at sy 4 stk barselsgaver færdig, uden at fidusen brækkede sig særlig meget.

Stort set alle mine retrostoffer er i "drengefarver":). Kan den gule/blå ikke godt gå til en pige?

fredag den 20. juli 2012

Projekt-barsels-gaver

Når man har været på sy-kursus så kribler det for at komme igang med flere projekter - fidusen og jeg er dog ikke helt enige om hvor længe han bør sove her i ferien, så mor kan få lidt tid foran symaskinen.

Vi har så mange i vores omgangskreds der venter sig til efteråret, og med den smule tid jeg har til sy-projekter, så er det bare med at komme igang i god tid :)

Og så fik jeg gang i retrostofferrne også :)

torsdag den 19. juli 2012

"Der er ikke et øje tørt"...

...nærmest skreg hun da overloggeren startede og spandt som en lille kattekilling :)

Jeg har, som før fortalt, en veninde som bare kan det der med at sy! I foråret spurgte hun mig om jeg ikke ville med på sykursus... Men jeg synes måske ikke lige mine evner rækker... Til gengæld ville jeg vildt gerne på kursus hos hende - og det var så igår.

Mig og en anden veninde kørte fuld af forventning og med store planer om 80'er shorts, pippi-kjoler, bluser med raglanærmer og suttesnore og lidt mad til Odense. Her ventede den skrappe lærerinde, som lærte os om mønstertegning, udklipning, isætning af nåle og andre sytekninske ting, for vi ville jo bare gerne lære det på den RIGTIGE måde!

Vi fik hver især et færdigt produkt med hjem, 80'shorts til fidusen, og min veninde en kjole til hendes Pippi :). Men selvfølgelig også en masse i bagagen til fremtidige produktioner, og lidt halvfærdige ideer.

Og så kom min "nye" brugte overlogger i brug. Jeg har købt den brugt af en ældre nabo til mine forældre - og nok er den fra da ruder konge var knægt, men den kørte jo som en drøm efter et par justeringer og trådning. Så nu er det bare med at komme igang :)

Projekt - 80'er - shorts
De færdige projekter - og der var ikke et øje tørt :)
 
 

Et smugkig i skuffen med tråd i alle regnbuens farver, den med alle de fine stoffer, og billeder af min nye ven, overloggeren, og fadet med godter ( i den forbindelse vil jeg gerne anbefale den hvide chokolade fra Linds, stracciatella :))

onsdag den 11. juli 2012

Læsø

Efter flere dage med opkast/feber/mega hovedpine hos Fidusen og jeg, trængte vi til virkelig at slappe af, og vores gode venner havde inviteret os til at besøge dem i deres sommerhus på Læsø, en årlig tradition. Så afsted med os!

Læsø tilbyder masser af skønne ting, og der er ting vi skal gøre når vi er der, uanset vi har set eller gjort der før :). Fx saltsyderiet, hvor vi køber så meget salt vi kan slæbe, og spiser pandekager...

Så er der Miks marked... Det blev vores første besøg, for uanset facaden udadtil, så måtte der da være nogle lækkerier at komme efter inde...

Men nej... Vi måtte gå ret skuffede derfra! Der var en masse bras, og ingen fede retroting - og priserne var ALT for høje.

Så var onsdagsmarkedet i "hovedstaden" Byrum straks meget hyggeligere, ikke fordi vi købte noget, men vejret var skønt, og vi fik lækre grillpølser på plænen :)

Derudover blev der slappet af på øen, nydt roen, maden, vandet og udsigten, fra terrassen eller vandkanten.

 

søndag den 8. juli 2012

Give-aways

Jeg deltager tit i give-aways, men vinder aldrig :(, men hende her har altid nogle lækre på tapetet, så denne gang håber jeg at jeg vinder ( gerne dem begge :))

 

onsdag den 4. juli 2012

Sød ferietradition

Mens jeg arbejde i Rantzausminde havde vi en sød sommerferie-start-tradition, sat i værk at en sød kollega, nemlig ar spise jordbærkage i hendes have, inden feriestart. Den tradition har jeg taget med mig til djævleøen, og inviterer nu hvert år mine kvindelige kolleger hjem i haven til jordbærkage og hygge.

Dette var de sørgelige rester af årets jordbærkage ( jeg glemte helt at tage billede inden gribbene gik til angreb :)). Det var en hyggelig dag og vejret var fint, så vi ku være i haven.

Nu kan ferien bare komme an!