tirsdag den 19. juni 2012

Nydelse

Selv om den sidste uges tid har været præget af ALT for lidt tid og mange eksamens-tanker, så har jeg haft tid til lidt huslige sysler :). Der er nemlig blevet fremstillet lidt saft og sirup, både til egen nydelse, men også som en del af en bryllups-gave-kurv.


Fidusens fætter og jeg gik på hyldeblomst-jagt, og vi fik plukket mange. Det er nu blevet til en saft og hældt på flaske - håber snart jeg får fundet ud af at bruge mine faner, så jeg kan få lagt nogle opskrifter ud (hjælp modtages med kyshånd). Tror jeg skal lave lidt mere mens blomsterne stadig er...

Rabarber fik jeg lov at plukke i massevis i min mors venindes have - det er nu blevet til sirup, som jeg glæder mig til at hælde på bl.a. en panna Costa med kærnemælk, og saft som vi bare nyder :)

 

Jeg nyder i disse dage mit bed med pæoner - dette er den første buket plukket ind. Den hvide dufter helt fantastisk, og de er alle bare så smukke.

lørdag den 16. juni 2012

Mormors hæklerier

Da jeg fik min iPad snakkede jeg om lutter idyls flotte hæklede covers... Det hørte min mormor, og igår fik jeg så hendes bud på et :). Jeg synes det er ret godt gået af en dame på 85, som ingen forstand har på den slags nymodens legetøj, men til gengæld har godt forstand på hæklenålen :)

Og så er det vist snart tid til at vise pæoner frem...

torsdag den 14. juni 2012

Pakkepost

Så kom pakken vi har ventet på!

Da jeg kom hjem fra arbejde idag, stod pakken foran hoveddøren, en stor en. Fidusen hjalp mig med at åbne, og der var jo også noget til ham. Ren forkælelse, for den bluse, skjorte, et par mønstre og lidt retrostof, havde formeret sig under fragten: en bunke retrostof, masser af blade med mønstre, bl.a. det nye ottobre med mønstret på de shorts fidusens mor ønsker sig at sy, og noget lækkert papir til kreative påfund.

Det er sgu da en sød veninde jeg har! Hvad gir jeg dog til gengæld?

mandag den 11. juni 2012

Cykelfeber

I denne EM-fodbold tid, har fidusen og jeg dog fået en smule cykelfeber. Grunden: at vi for en måned siden ca. købte cykelhjelm til fidusen, og så endelig i lørdags fik købt en ny cykel til mig!

Så nu cykler vi... Rundt herhjemme på grusvejen, fra dagpleje... Og cykelhjelmen, som han ellers har nægtet at ha på, den får nu lov at sidde, selv længe efter at vi er stået af cyklen.

Ivrigt venter jeg en meget lækker pakke med posten en af de nærmeste dage, fra min søde veninde. Den indeholder lidt lækkert tøj til Villum, lidt retrostof, og lidt nye mønstre, for nu er eksamenstiden snart over, og så får jeg vel lidt mere tid bag symaskinen, i hvert fald til et par shorts til fidusen.

søndag den 10. juni 2012

Fødselsdags-chokolade-cupcakes

Vi er inviteret til 3 års fødselsdag idag - og jeg har lovet at tá noget hjemmebag med chokolade med. De blev så disse :)

225 g brun farin
3 æg
150 g smør
300 g hvedemel
3 tsk bagepulver
50 g kakao
1 dl appelsinsaft
75 g hakket mørk chokolade
75 g hakket hvid chokolade

Rør farin og æg skummende, smelt smørret og rør i skiftevis med mel, kakao, bagepulver, juice og chokolade.
Fordel dejen i 12 forme (enten dem med ret faste kanter, eller i metaforers med papir, de flyder ud ellers) og bag 15-20 min ved 200 grader.
De er så lækre nybagt med de flydende chokoladestykker, og næsten endnu bedre efter en kort nedfrysning.

lørdag den 9. juni 2012

Farmors opskrifter

I februar døde min farfar, og helt utrolig hurtigt blev hans gård solgt - det betød op- og udrydning i stuehuset, der var meget, af al mulig karakter. En af køkkenskufferne var fx fyldt med min farmors opskrifter, og da jeg er den som interesserer mig mest for den slags, var det mig der fik dem alle, en hel pose fuld. Nu har jeg så sorteret lidt i dem, og denne bunke er tilbage. Jeg glæde mig til at få kigget lidt nøjere på dem jeg har ladet blive tilbage, måske er der klassikere jeg husker fra barndommen :).


Nogle har fået lov at blive pga deres sjove omslag, andre fordi de er med min farmors sirlige skrift :)

 

Og så er der dem jeg aldrig tror bliv favoritter her i huset...

En anden dag må jeg altså få taget billeder af alle de skønne ting jeg har arvet fra min farmor og farfar, og lagt ind. Der er både retrotapet, billeder, spejl, og selvfølgelig alle de gamle julekugler...

onsdag den 6. juni 2012

Give-away hos Tungelunden

 

Ny lækker give-away, jeg selvfølgelig deltager i. Glæder mig til at følge hende :)

søndag den 3. juni 2012

Frugtstænger


Fidusen og jeg har lavet frugtstænger i denne weekend - umiddelbart tror jeg de blev godkendt af mundskænken :)

lørdag den 2. juni 2012

Farven er rød


Rød er ellers ikke min farve, andet end på smeg-køleskabet og kitchen-aiden... Men lige i dette tilfælde er det: Urtekrams Rød dressing-mix - I låve it! Og så fundet på bud i Netto, det er næsten endnu bedre :)

 

 

fredag den 1. juni 2012

"Streger"

Disse flotte "streger" har jeg købt hos hende her. Hun har de flotteste, skønneste og sjoveste små og store tegninger, kig forbi hendes blog! Jeg er så glad for mine "streger", de to små er til min mor, den store sommerfugl til mig selv, hvor skal jeg mon hænge den?